Psykoterapeut i Odense
Psykoterapeut Bjarne Dam Larsen i Odense

Bjarne Dam Larsen

Psykoterapeut MPF

" There is a crack, a crack in everything That´s how the light gets in "

- Leonard Cohen

Velkommen


Tidlige traumer lagres ikke kun som minder – de lagres også i nervesystemet og kroppen.


Mange oplever i dag symptomer som kronisk spænding, følelsesovervældelse, tomhed eller følelsen af at være “forkert”, uden at kende den dybere årsag.


Gennem delterapi arbejder vi med de indre dele af personligheden, som blev formet i svære perioder i barndommen. Inderbarnet repræsenterer ofte de følelser og behov, som ikke kunne få plads dengang.


I terapien arbejder vi i et tempo, hvor dit nervesystem kan følge med. Du lærer at møde de sårede dele af dig selv med forståelse, regulering og omsorg – så gamle mønstre gradvist kan slippe deres greb.


Det er en rejse, der kræver mod og vilje, men med den rette støtte kan det føre til dybere selvforståelse, forbedrede relationer og en mere tilfredsstillende livskvalitet.



Om mig


Jeg blev født i 1968 på Midtfyn og er gift samt far og morfar.


Hvis jeg skulle beskrive mig selv, ville jeg vælge betegnelsen IBA (I have been around). Mit liv har været præget af en bred vifte af oplevelser, herunder livskriser, som mange andre mennesker også har stået overfor.


Jeg har en sundhedsfaglig uddannelse og er autoriseret som social- og sundhedsassistent. I øjeblikket arbejder jeg på Hjerte-/lungekirurgisk afdeling på OUH.


Siden 2011 har jeg været eksistentiel/dynamisk psykoterapeut og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). I de senere år har jeg haft en særlig interesse for, hvordan vores tidlige livsvilkår former vores evner til at navigere i verden og vores relationer til andre.


Jeg har et bredt arsenal af værktøjer i min terapeutiske praksis og anvender dem med henblik på at hjælpe dig på bedst mulige måde.


Mine styrker ligger i min evne til at forholde mig nysgerrigt, nærværende og roligt, selv når du befinder dig i kaos.



 

Klient udtagelse

Bjarne er den mest nærværende og dygtige psykoterapeut jeg har gået ved. Han har hjulpet mig med min indre uro, som skyldes min "Fuck up" barndom. Han har lært mig at være kærlig over for mig selv og skabe sunde relationer.

- Louise 

 
 
 
 

Sådan finder du vej til mig:

Der er 2 timers GRATIS parkering på parkeringspladsen ved Føtex Vesterbro Odense (Husk p-skiven) Herefter er der 5 minutters gang op af Thorsgade 13 til Oasen.
På selve Thorsgade er der 1 times parkering.

Nærmeste Letbane station (5 minutter væk) er Kongensgade. 
Når du står af så gå til højre lidt hen af Vesterstations vej. Første vej på venstre hånd er Thorsdage. 

Psykoterapeut Bjarne Dam Larsen Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Uddannelser

Div. kurser

2011 - i dag

Hypnose, EFT, Par og familie terapi, IMAGO parterapi, mBIT Coach, Healingmassage, Metasundhed, Reiki mester, REM re-mapping (en EMDR metode til forløsning af traumer), Parts terapi

Integral sexolog

2019 

1 årig overbygnings uddannelse i sexologi fra HEG i Århus

HypnoBirthing instruktør

2012

Uddannet i Marie Mongan metoden i Skotland. Det jeg i dag har udviklet til Mindful Birth - den glemte viden om fødsler. En metode til at hjælpe dig der har fødselsangst.

Eksistentiel/Dynamisk psykoterapeut

2007 - 2011

Uddannet ved EDP Instituttet i Kolding. 5 årig uddannelse. Har arbejdet som fuldtidsterapeut frem til 2023

Social - og sundhedsassistent

1999 

Ansat på OUH i en årrække. Ansat i respiratorisk team ved Aktiv Care. 
Ansat på Retspsykiatrisk i Middelfart og er nu tilbage på OUH på T1

Priser på Psykoterapi

Klinikken holder sommerferie fra 28 Juli til 17. August

Psykoterapi 60 minutter

Psykoterapi 90 minutter

Lidt mere om barndoms traumer:

Terapi til heling af barndomstraumer – Inderbarn terapi og delterapi


Mange voksne lever med konsekvenserne af tidlige barndomstraumer uden nødvendigvis at være bevidste om det. Tidlige fysiske og psykiske traumer kan påvirke selvværd, relationer, følelsesliv og kroppens stressniveau langt ind i voksenlivet.


Gennem inderbarn terapi og delterapi arbejder vi terapeutisk med de indre dele af personligheden, som blev formet under svære oplevelser i barndommen. Målet er at skabe forståelse, forløsning og varig heling af gamle traumer, så du kan leve mere frit i nutiden.

Hvad er barndomstraumer?

Barndomstraumer kan opstå, når et barn oplever utryghed, følelsesmæssig svigt, fysisk eller psykisk belastning, eller manglende støtte fra omsorgspersoner. Kroppen og nervesystemet husker disse oplevelser, også selvom vi som voksne måske ikke tænker bevidst over dem.

Typiske tegn på uforløste tidlige traumer kan være:


  • Angst eller indre uro
  • Lavt selvværd
  • Svært ved relationer
  • Følelsesmæssig overvældelse eller lukkethed
  • Stress og spændinger i kroppen


Hvordan virker inderbarn terapi og delterapi?

Inderbarn terapi handler om at skabe kontakt til de yngre dele af dig, som stadig bærer følelser og oplevelser fra barndommen. I delterapi arbejder vi med forskellige indre dele – fx sårbare, beskyttende eller tilpassede dele – for at skabe balance og indre tryghed. I terapien arbejder vi i et trygt tempo, hvor både krop og psyke kan være med.


Du lærer at:

  • Forstå dine reaktioner og mønstre
  • Regulere dit nervesystem
  • Møde sårbare dele af dig selv med omsorg
  • Skabe nye, helende erfaringer
  • Heling af tidlige traumer – vejen til mere ro og selvforståelse


Når vi arbejder terapeutisk med tidlige traumer, handler det ikke kun om fortiden. Det handler om at skabe frihed i nutiden. Mange oplever større indre ro, bedre grænser, stærkere selvværd og sundere relationer.
Traume terapi med fokus på inderbarn og dele kan være en nænsom og effektiv metode til at skabe varig forandring.

Hvem kan have gavn af denne form for terapi?

Terapi med fokus på barndomstraumer kan være relevant for dig, der oplever:

  • Gentagne negative mønstre
  • Stress, angst eller følelsesmæssig ubalance
  • Følelse af ikke at være god nok
  • Svært ved nærhed eller tillid
  • Kroppens reaktioner uden tydelig forklaring

Hvis du ønsker at arbejde med heling af barndomstraumer gennem inderbarn terapi eller delterapi, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Du kan booke en tid HER


Meditationer


Meditation er godt for sind og sjæl. Jeg har i gennem årene, som psykoterapeut, indtalt en del meditationer som du kan finde på min You Tube kanal. 

Traume forløsning i hverdagen - EFT lige ved hånden

Her er en metode til at håndtere hverdagens udfordringer på en sund måde.

Skønt jeg nævner i den første video, at kurset kan købes, får du det faktisk helt GRATIS her.

Du er velkommen til at booke en samtale, hvor vi sammen kan arbejde med teknikken.

At give dig redskaber til at styrke din mentale sundhed er mit fornemmeste mål. Mit fokus er på at hjælpe dig med at navigere gennem livets ups and downs på en positiv og konstruktiv måde.

EFT punkterne


I videoen herunder viser jeg dig de punkter som du skal tappe når du skal behandle dig selv. 
Punkterne er median punkter. 

Medianer er energibaner, som løber længdegående gennem din krop. Der er 12 medianbaner (se billede) hver medianbane er forbundet med et af dine organer. Det er de baner/punkter som akupunktører og zoneterapeuter behandler på. 
Behandlingen bliver ofte forbundet med med fysikken, men kan i høj grad også behandle din psykiske udfordringer. Det har behandling med EFT bevist i mange år. 
Jeg kan bedst forklare hvorfor EFT virker ved at bede dig om at forestille dig at de 12 medianbaner er kanaler/ledninger inde i dig, som transportere din livsenergi (det der også kaldes Chi) Læs mere om Chi i artiklen her fra Sund-forskning.dk

Livsenergi bestemmer hvordan din krop fungere fysisk og psykisk. Er din livsenergi “forhindret” i at løbe frit inden i dig, påvirker det dig fysisk og psykisk. Forhindringer kunne være psykiske og fysiske traumer, som udmønter sig i angst, depression, sorg, fobier m.m.
Ved at arbejde med følelserne i angsten, depressionen eller sorgen (eller andre emner der indeholder følelser) gennem EFT kan du forløse og frigøre den livsenergi, som bliver bundet i de traumer vi ikke bearbejder.

Så første trin i at frigøre og forbedre din Chi/livsenergi og dermed dine udfordringer er, at du lærer de punkter du skal tappe på. 
I videoen herunder viser jeg dig punkterne.

9 Gamut

 

Nu fik jeg vist sagt i videoen med punkterne at næste video skal handle om hvordan du sætter behandlingen sammen med de positive bekræftelser/udsagn. 

Men inden vi gør det så er der lige en ting mere du skal vide og øve dig på. Nemlig de 9 gamut øvelser som er med i EFT teknikken for at vække hjernen eller nærmere din hjernebro som forbinder de to hjerne halvdele. Under udviklingen af EFT fandt man nemlig ud af at succes raten af mennesker der blev hjulpet med EFT steg markand nu man tilføjede 9 øvelser for hjernen de såkaldte 9 gamut øvelser. 
Det giver jo god mening når hjerne er styrings centralen for sansninger, følelser og andre indtryk, at den skal være med i processen.

De 9 gamut øvelser er:
Tap på punktet mellem lille finger og ringfinger under alle øvelserne.

  1. kig ud i luften med dine øjne åbne
  2. luk begge dine øjne
  3. åben begge dine øjne igen og se ned til den ene sige med dine øjne (uden at flytte hovedet)
  4. se ned til den anden side med dine øjne
  5. rul dine øjne rundt i hovedet den ene vej (igen uden at flytte hoeedet)
  6. rul dine øjne rundt i hovedet den anden vej
  7. nyn en melodi (f.eks. jeg ved en lærkerede eller en anden du kan)
  8. tæl højt 1-2-3-4-5
  9. nyn melodien igen


Se videoen herunder hvor jeg viser dig de 9 gamut øvelser.

Jeg elsker og acceptere mig selv.


For nogen en helt naturlig sætning at sige om sig selv, for mange en svær sætning at sige om sig selv.


Grunden til at bekræftelsen er en del af en EFT behandling er at den skal styrke troen på dig selv. Det at tro på sig selv er eksistentielt for et godt liv med styrke til at være i det som livet byder os. Men mange af os er gennem vores verdenstilblivelse blevet gjort i tvivl om vi er vær at holde af - om vi er gode nok. 
Selvkærlighed er blevet gjort forkert.

EFT behandling

Så er det nu vi sætter punkterne, 9 gamut og bekræftelsen sammen.

Men først skal du forestille dig at en EFT behandling er bygget op som en burger. En burger der har en overbolle, en bøf og en underbolle.

Overbollen er der hvor du finder din sætning, sætter tal på (1-10) på ubehaget og så tapper første runde med EFT punkterne de sætning Selvom jeg er ……….. elsker og acceptere jeg mig selv. Husk at sige sætningen for hvert punkt du tapper på.

Når du har lavet overbollen stopper du op og mærker efter. På en skala fra 1 til 10 hvor er du nu? Er du faldet med mindst 2 tal ned mod 1 går du til bøffen som er de 9 gamut øvelser. Er du ikke faldet tager du en runde til med punkterne i overbollen (husk at bruge sætningen)


Når du er faldet mindst 2 tal forsætter du med bøffen som er de 9 gamut. Er du efter de 9 gamut faldet yderlig 2 eller mere går du til underbollen som er EFT punkterne igen. Her kan du fortsætte med sætningen eller blot tappe med et indre smil ti dig selv.

Er du ikke faldet 2 eller mere efter 9 gamut tager du en ny runde helt fra overbollen til de 9 gamut (husk sætningen)
Når du er på 2 eller derunder forsætter ud med underbollen, altså EFT punkterne, med eller uden sætning. 
Herefter skulle du gerne være på 1 (2 er også ok hvis du ikke kan komme længere ned)

Kan du mærke og sige til dig selv at du føler/mærker at du er rolig, fredlig og let om hjertet så er du i mål og har lavet en succesfyldt EFT selv behandling på dig selv.

Lad os prøve sammen mens du ser videoen.

unsplash